Peter Hauch
Peter spiller en hovedrolle i arbejdet med at fastlægge strategier, rammer og standarder for byggeriets IKT-anvendelse, herunder udviklingen af nye organisa-tions-, samarbejds- og kontraheringsformer. Han bi-drager med IKT-Branchestrategier, og han har endvi-dere været centralt placeret i etableringen af Building Smart og IKT-Bekendtgørelsen.
BIM, JA DET ER DA BARE...
Ja, hvad BIM er, og hvordan BIM defineres, er helt afhængigt af, hvem du spørger, og hvornår du spørger, og i hvilken sammenhæng spørgsmålet bliver stillet. Dermed er disse forhold helt afgørende for svaret og definitionen på BIM.
Udfordringen med IKT i Byggeriet er den komplekse arbejdsdeling og proces- og forretnings-model, som danner rammen for værktøjernes anvendelse og implementering både i den enkelte virksomhed og mellem virksomhederne. Den er faktisk udviklet ud fra alle mulige andre hensyn, end hensynet til etablering af sammenhængende IKT-understøttede processer, hvor IKT-teknologien kan komme til sin ret og understøtte samarbejdet, kommunikationen og integration af løsningsudvikling og kontrol mellem de deltagende parter gennem forløbet af en byggeproces.
HVAD ER PROBLEMET
Netop diskussionen om, hvordan teknologien kan komme til sin egen ret, og dermed bidrage til udvikling af kvalitet og indtjening i alle branchens led, og hos alle branchens aktører, har derfor været en nøglediskussion ikke bare i byggeriet, men i alle brancher, hvor IKT er forsøgt implementeret.
Lige præcis den diskussion har BIM Aarhus på afgørende måde bidraget til at give en progressiv retning og afklaring.
ET TILBAGEBLIK
Der er blevet arbejdet med disse udfordringer i mange år også før dannelsen af BIM Aarhus. I 70’erne begyndte byggefolk herhjemme at arbejde med implementering af IKT-værktøjer i byggebranchen, og op gennem 80’erne med dataudveksling mellem applikationerne, herunder at sammenstille forskellige IKT-værktøjer til sammenhængende applikationsmiljøer.
Det var allerede her, at de første diskussioner om implementeringsstrategier for IKT begyndte, både herhjemme og internationalt. Der tegnede sig hurtigt to vidt forskellige implementerings-strategier, som meget enkelt kan karakteriseres som:
IKT til dokumentproduktion er en strategi med fokus på at benytte IKT-værktøjerne til støtte for udarbejdelse af traditionelle dokumenter til dokumentation af projektet i form af papirtegninger og tekst.
Her havde man fokus på tekstbehandling, regneark og enkle CAD produktionssystemer til 2D tegninger, som kunne formidles, læses og indgå i traditionelle, manuelle processer. Man var ikke i stand til at udnytte IKT-teknologien til meningsfuld håndtering af information mellem forskellige processer, men hvor al dataudveksling krævede menneskelig fortolkning og manuel håndtering og indgriben.
En Modelleringsstrategi med fokus på Integreret, Objektbaseret Bygningsinformations Modellering. Her har man især fokus på at udnytte IKT-teknologiens muligheder for at håndtere objekter og processer. Man etablerer og benytter et integreret applikationsmiljø. som kan simulere og visualisere en design-, bygge- og driftsproces fra start til slut.
Målet var, at kunne udnytte teknologien til at understøtte en dialogbaseret proces fra 3D-visualiseringer, over design og løsningsudvikling til kalkulation, produktionsplanlægning og logistik samt simulering af drifts- og vedligeholdsaktiviteter.
BIM AARHUS
BIM Aarhus har på et meget kritisk stade i kampen mellem disse to strategier, og på et tidspunkt, hvor organisationerne, Erhvervsstyrelsen og en række dominerende virksom-heder og udviklingsorganisationer i byggebranchen var gået helt galt i byen, formået at fremme og fastholde modelleringsperspektivet.
BIM Aarhus har med stort talent evnet at udvikle og formidle visionen om bygnings-modellering, således at mange virksomheder, med økonomisk og forretningsmæssig gevinst, tog strategien til sig og støttede dens implementering i deres virksomheder og i store projekter.
Det lykkedes, med en blanding af formidling af modelleringstankegangen gennemført med støtte af udenlandske og danske specialister og med støtte til praksisnære og realistiske pilot- og udviklingsprojekter, at udvikle og opretholde et progressivt modelleringsmiljø som gennem en årrække konsoliderede modelleringsstrategien, som den der skulle satses på i hele den danske byggesektor.
Set med nationaløkonomiske briller, og i et brancheperspektiv kan man ikke overvurdere betydningen af denne indsats. Man må håbe, at det fremover vil være muligt at fastholde og konsolidere miljøet omkring BIM Aarhus, for også i fremtiden vil der være behov for et miljø, som kan fastholde den objektbaserede modelleringsstrategi over for fremtidens perspektivløse alternativer.
Peter Hauch | Marts 2021
